“NORD” er Camilla Hübbes nyeste bog i samarbejde med illustrator Rasmus Meisler, som udkommer på forlaget Høst & Søn den 20. oktober:
Fortidens nordiske mytologi og glemte naturvæsner vækkes til live, da den 14 årige pige, Nord, rejser ud for at finde sin mor. Bogen blander nutidens miljø- og klimaforandringer med nordisk mytologi i et intensivt og spændingsfyldt mix og er del af et større nordisk tværkulturelt udviklingsværk. Undervejs på sin rejse møder Nord de tre livskloge skæbnegudinder og egerndrengen, Ratatoskr, der viser hende vej ned i underverdenen Niflheim. Her dybt inde i jordens kerne er Nidhug i færd med at gnave livets træ, Yggdrasil, i stykker.- Jeg kan se, at du bærer tegnet: Frjó. Vølvens smykke. Så må jordens undergang være nær.- Det med undergangen ved jeg ikke lige, sagde hun og mærkede en pludselig kvalme. – Jeg er kommet her, fordi jeg skal finde min mor. Jeg skal til Niflheim.- Ja, jeg er godt klar over, at du ville komme en dag. Det er ormen, du leder efter, ikke sandt?- Nidhug, hviskede Nord.
Køb NORD