Nøddeknækkeren og Musedronningen 2.0

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Nøddeknækkeren og Musedronningen er en dramatisering af af E.T.A Hoffmanns klassiske juleeventyr. Musikken er komponeret af Christian Balvig med udgangspunkt i den kendte musik af Tjajkovskij.

Det er anden gang, at Camilla Hübbe bearbejder Hoffmanns eventyr for scenen og sætter forestillingen op i samarbejde med instruktøren Mia Lipschitz. Denne gang på Det Lille Teater.

Lillejuleaften fanger Maries mor tre mus. Snart dukker husets musedronning op under juletræet og kræver, at Marie finder hendes tre forsvundne unger. Derfor rejser Marie julenat ud for at finde de tre mus. Heldigvis får hun hjælp af sin skøre onkel Drosselmeyer og hans magiske nøddeknækker.

Nøddeknækkeren og musedronningen er en eventyrlig julefantasi for hele familien, hvor mus, magi og musikalsk leg går op i en højere enhed.

”Turen i Det Lille Teater var en skøn oplevelse for os begge to, og da jeg efterfølgende spurgte min datter, hvor mange stjerner, hun ville give forestillingen på en skala fra et til fem, udbrød hun uden at tænke: “TI!” 
På vejen hjem købte vi årets første pebernødder, så lidt julestemning var vi vist også kommet i. 

Børn i byen giver Nøddeknækkeren og Musedronningen 5 ud af 5 stjerner ★★★★★

Foto: Natascha Thiara Rydvald